Jens Peter Sørensen
1829 – 1878
Jens Peter Sørensen blev født i Hover Sogn d. 12. marts 1829. Hans forældre var Søren Nielsen og Maren Sørensdatter, som havde en gård i Høgsholt ved Vejle. Jens Peter blev født som det 5. barn i familien. Han havde to ældre brødre og to ældre søstre, og han blev selv storebror for første gang, da han var 2,5 år gammel. Det skulle dog ikke blive eneste gang, for hans mor fik i alt 12 børn, selvom ikke alle overlevende til voksenalderen.
Allerede ved fødslen blev Jens Peter registreret i militærets lægdsrulle, listen over værnepligtige mænd. Jens Peter blev naturligvis ikke værnepligtig allerede som spædbarn, men gennem tiderne har det varieret, hvornår man første gang registrerede de potentielt værnepligtige, og da lægdsrullerne typisk blev opdateret hvert 3. år og også ved flytninger mv, så er de en rigtig god kilde til at følge de mandlige børn og unge mænd. For lille Jens Peters vedkommende får vi dog ikke andre oplysninger end, at han bor i Høgsholt.
Da Jens Peter var 3 år gammel, mistede familien hans storebror på 13 år. Vi ved ikke, hvad han døde af, men ofte var der tale om sygdomme og infektioner, som vi i dag har medicin og behandling imod.
Ved folketællingen i 1834 kan vi se, at Jens Peter boede på en gård sammen med sine forældre, fire søskende og en ældre dame, Maren Nielsdatter på 75 år, som de havde på aftægt. Jeg har søgt efter, hvem Maren Nieldatter var, og hun var enke efter Søren Nielsen Mosegaard, som ikke er den samme Søren Nielsen, som Jens Peters far. Hendes mand, Søren Nielsen Mosegaard døde 85 år gammel i 1834 og på det tidspunkt var de allerede aftægtsfolk og det er ikke lykkedes mig at finde en aftægtskontrakt. Jeg har heller ikke kunnet finde nogen familiær forbindelse til Søren Mosegaard, men det kan være, at der er tale om Jens Peters mors forældre, for dem har jeg heller ikke kunnet identificere. Hun hed Maren Sørensdatter, så hendes far må have heddet Søren, men hvorvidt det var denne Søren, er pt. ikke til at sige. Så måske var Maren Nielsdatter deres bedstemor og måske var hun bare en ældre dame, som de havde overtaget gården efter og derfor havde på aftægt.
I 1840 var der igen folketælling i Danmark. Jens Peter var nu 11 år og boede stadig hjemme på gården hos sine forældre. Vi kan også se, at familien talte i alt 8 børn og at de var den eneste familie, der boede på gården. De havde stadig Maren Nielsdatter på aftægt, og det havde de indtil hun døde 84 år gammel i februar 1844.
Kun 1,5 måned efter gamle Marens død, måtte familien igen afholde begravelse. De havde mistet Jens Peters lillesøster, Mette Marie, som kun blev 12 ½ år gammel. Præsten har desværre ikke noteret, hvad hun døde af.
Samtidig var flere af de ældste børn flyttet hjemmefra, så da der igen var folketælling fem år senere i 1845, var der kun 5 hjemmeboende børn.
I oktober 1848 døde Jens Peters far og i marts det efterfølgende år døde også hans mor. I folketællingen 1850 kan man se, at Jens Peters storebror, Søren, havde overtaget driften af gården som “bestyrer”.
To år senere kan vi se i folketællingen fra 1850, at gården stadig blev bestyret af Jens Peters storebror, Søren, som med hjælp fra Jens Peter og deres to voksne søstre, Karen og Johanne drev gården og opfostrede deres 4 yngre søskende på 3, 4, 11 og 13 år.
I 1852 var Jens Peter på session, men han blev kasseret, fordi han var meget tunghør. Det er noteret, at han medbragte en attest, men at skavanken også bevidnes af mandskabet. Det noteres også, at han var 66 1/2 tomme høj, hvilket svarer til 174 cm.
I d. 11. november 1859 giftede den nu 30-årige Jens Peter sig med den 5 år yngre Ane. Som forlovere til brylluppet stod Jens Peters storebror Søren og Anes far, Ole Nielsen. Vi får også at vide af notaterne, at Jens’ storebror nu var gårdmand på Jelling Mark, hvilket altså betyder, at han ikke længere bestyrede fødegården. Jens Peter arbejdede på tidspunktet for vielsen som tjenestemand i Skibet Sogn. Hans nye kone, Ane, havde tidligere fået et barn uden for ægteskab, lille Andreas på 4 år. Ane boede i den samme landsby som sine forældre, og her flyttede Jens Peter til, da de blev gift.
Dørken
På en tør bakkekam midt i hedelandskabet lidt nord for landsbyen Give i Midtjylland lå der i 1800-tallet en håndfuld gårde. Spredt omkring dem var der knap 20 huse. Her var jorden sandet og dårlig og det gav genlyd i stedets navn: “Dørken” betyder på gammel jysk slet og ret “misvækst”. Anes far frasolgte et af gårdens jordstykker lidt udenfor landsbyen til Jens Peter og Ane. Jeg kan ikke se, om gården lå der i forvejen, eller om de byggede den, men på kortene fra tiden ses en mindre, trelænget gård på stedet. Senere er den navngivet “Stenagergård” og det hedder den stadig i dag, selvom bygningerne for længst er skiftet ud. D. 31 august året efter blev Jens Peter og Ane forældre til en lille dreng, som de døbte Søren Sørensen. Påfaldende nok for perioden valgte de ikke at døbe ham Jensen, men beholdt efternavnet Sørensen.
11 år efter Jens Peter og Anes bryllup var der atter folketælling i Danmark. Parret boede stadig i Dørken i et hus og de har fået en række børn.
| Jens Peter Sørensen | 40 | Husfader | Jordbruger |
| Ane Kjerstine Olesen | 35 | Husmoder | |
| Andreas Petersen | 13 | ||
| Søren Sørensen | 9 | ||
| Ole Sørensen | 6 | ||
| Maren Sørensen | 3 | ||
| Karl Sørensen | 1 |
I dag er det vist kun et par vejnavne og “Dørken grill”, der minder om, at der engang lå en landsby her. Hedelandskabet er fuldt opdyrket og der ligger et par idyllisk spredte gårde, som bilerne suser forbi. Men i 1860erne så her ganske anderledes ud.
Danmarkshistorie
Opdyrkningen af den jyske hede, ca. 1750 – 1950
Udvid afsnittet for at læse mere om, hvad der skete og hvad det betød for en bondefamilie som Jens Peter og Ane.
Folkene i Dørken gik i kirke i nabolandsbyen Thyregod, som lå knap 3,5 kilometer fra Jens Peter og Anes gård. 62 år tidligere, i 1798, var den berømte danske forfatter, N. F. S. Grundtvig blevet konfirmeret fra Thyregod Kirke og i sin digtning har han senere beskrevet egnen og dens landskaber. Hvordan der er lyng og hugorme allevegne og små bække risler gennem heden og samler sig i større åer, hvor bønderne kunne fiske ål og ørred. På heden voksede rugen godt og de store mængder lyng blev tørret og brugt til optænding af bageovnen, når der skulle bages rugbrød.
Der boede samlet set 1052 mennesker i Thyregod sogn, da Jens Peter og Ane slog sig ned der på heden, samt iflg. Trap Danmark omkring 1600 får, 1300 kvæg, 700 grise og 350 heste. I selve Dørken boede der 157 mennesker, når vi tæller Jens Peter og Ane med.
Det danske nederlag i krigen i 1864 medførte som bekendt, at Danmark tabte de slesvigske hertugdømmer og nu fokuserede man i stedet på at udvide landbrugsmulighederne i det land, vi havde tilbage. To år efter krigens afslutning stiftede man Hedeselskabet, som havde til formål at omdanne hederne til landbrugsjord. Og med plantning af læhegn, dybere pløjning, kraftigere gødning, samt vedholdende og hårdt arbejde fra hedebønderne blev en stor del af den jyske hede i løbet de næste 30-50 omdannet til landbrugsland.
Ser man efter på kortmaterialet for Dørken, så viser det tydeligt den samme udvikling, som ses i resten af landet. På kortet fra 1828 omgives landsbyen af store områder med signaturen for hede og hedeeng, men på kortet fra 1873 er størstedelen af lyngen erstattet af landbrugsjord.
Jens Peter og Ane fortsatte med at få flere børn. I 1870’erne fik de Ane Cecilie, Johanne Marie og Ane Mette. Men i 1878 døde Jens Peter, 49 år gammel. Kirkebogen nævner ikke noget om, hvad han døde af, og det er i skrivende stund ikke lykkedes mig at finde en dødsattest.
Efter Jens Peters død fik Ane lov at sidde i uskiftet bo og drive gården videre. Hun fik hjælp af sønnerne Søren, Ole og Carl, indtil hun i 1895 overdrog gården til Carl i forbindelse med, at han giftede sig. Herefter blev hun aftægtskone på gården. Hun døde i 1920, 86 år gammel.
Vores historie fortsætter med Jens Peter og Ane Kirstines næstældste søn, Ole Sørensen.
Åbne spørgsmål
- Hvem var Maren Nielsdatter, som familien havde på aftægt?
- Hvad døde Jens Peter Sørensen af? Kan vi finde hans dødsattest?
- Kan vi finde Ane Kirstine Olesens dødsattest? Det ser ud til at de begge burde ligge under Give Lægekreds, som endnu ikke er online.
Henvisninger
- 1829 – Fødsel, Høxholt Bye, Hover sogn, Vejle Amts kirkebog. Fødte mandskøn 1826-35, side 5-6. Opslag 7.
Faddere: “Pigen Ana Dorthea Hansdatter af Bauengaard bar Barnet. Øvrige Vidner vare Morten Nielsens hustrue paa Høxholt__, Peder Sørensen, Søren Mosegaard, begge af Høxholt, Hans Christoffersen og Jens Sørensen, begge af Bauengaard. Alle af Bondestand.”
- 1825 – Matrikelkort over Dørken, Thyregod Sogn, Vejle Amt.
- 1829 – Lægdsrulle, lægd nr. 51, gammelt løbenr. D236, nyt løbenr. 216.
- 1834 – Folketælling 1834, Hover sogn, Tørrild herred, Vejle Amt.
- 1835 – Lægdsrulle, Vejle Amt, lægd 51, nr 184
Jens Peter, 6 år, bor hjemme hos sine forældre i Høxholt, nyt løbenummer 170. - 1838 – Lægdsrulle, Vejle Amt, lægd 51, nr. 170
Jens Peter, 9 år, bor hjemme hos sine forældre i Høxholt, nyt løbenummer 149. - 1840 – Høgsholt, Hover Sogn, Tørrild herred, Vejle Amt, folketælling
- 1841 – Lægdsrulle, Vejle Amt, lægd 51, nr. 149
Jens Peter, 12 år, bor hjemme hos sine forældre i Høxholt, nyt løbenummer 127. - 1843 – Lægdsrulle, Vejle Amt, lægd 51, nr. 127
Jens Peter, 15 år, bor hjemme hos sine forældre i Høxholt, nyt løbenummer 105 - 1845 – Høgsholt, Hover sogn, Tørrild herred, Vejle amt, folketælling 1845
- 1846 – Lægdsrulle, Vejle Amt, lægd 51, nr 105
Jens Peter, 18 år, bor hjemme hos sine forældre i Høxholt, nyt løbenummer 70. - 1849 – Lægdsrulle, Vejle Amt, lægd 51, nr. 70
Jens Peter, 20 år, bor i Høxholt. Højde 1852 (21 år: 66 1/2 tomme. Notat 1852: “Fripas, meget tunghør efter Attest og Mandskabs Vidnesbyrd”. - 1850 – Høgsholt, Hover sogn, Tørrild herred, Vejle amt. Folketælling.
- 1859 – Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, kirkebog. Vielse.
Jens Peter gifter sig 30 år gammel med Ane Kirstine Olesen, 25 år. - 1860 – Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, kirkebog, barns fødsel
31. august 1860, Søren Sørensen - 1860 – Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, folketælling
- 1863 – Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, kirkebog, søns fødsel.
27. april 1863, Ole Sørensen - 1866 – Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, kirkebog, datters fødsel
25. april 1866, Maren Sørensdatter - 1869 – Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, kirkebog, søns fødsel
25. marts 1869, Carl Sørensen - 1870 – Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, folketælling
- 1871 – Dørken, Thyregod Sogn, Vejle Amt, kirkebog, datters fødsel
27. februar 1871, Ane Cecilie Sørensen - 1872 – Dørken, Thyregod Sogn, Vejle Amt, kirkebog, datters fødsel
1. april 1872, Johanne Marie Sørensen - 1873 – Dørken, Thyregod Sogn, Vejle Amt, målebordsblad, kort over Dørken.
- 1874 – Dørken, Thyregod Sogn, Vejle Amt, kirkebog, søns konfirmation
d. 4. oktober 1874, Søren Sørensen. - 1876 – Dørken, Thyregod Sogn, Vejle Amt, kirkebog, datters fødsel
D. 20. marts 1876, Ane Mette Sørensen - 1877 – Dørken, Thyregod Sogn, Vejle Amt, kirkebog, søns konfirmation
8. april 1877, Ole Sørensen - 1878 – Dørken, Thyregod Sogn, Vejle Smt, kirkebog, døde mandskøn
d. 8. november 1878, Jens Peter Sørensen, 49 år - 1890 – Dørken, Thyregod Sogn, Vejle Amt, folketælling
Kirstine Olesen, 55, husmoder, ejendomsbesidder
Søren Sørensen, 29, søn og medhjælper
Charl Sørensen, 21, søn og medhjælper
Ane Mette Sørensen, 13, datter og medhjælper - 1901 – Dørken, Thyregod Sogn, Vejle Amt, folketælling
Charl Sørensen, landbrug
Ane Kirstine Olesen, aftægt
Johan K. Sørensen, tjenestefolk
Skriv et svar