Smeden i den forsvundne landsby

I 1787 boede der i Uhre en smed, der hed Frands Nielsen, og han er den tidligste forfader i direkte mandlig linje til Søren Hjøllund Sørensen – eller i hvert fald den tidligste jeg har kunnet dokumentere. 

Fortællingen begynder i den lille landsby Uhre, som ligger lidt nordvest for Vejle. Landsbyen er i dag forsvundet, da stedet er ved at blive bebygget som et villakvarter med parcelhuse – en forstad til Vejle kaldet Uhrhøj. Men i 1700-tallet var Uhre en typisk dansk landsby. Den lå på et højdedrag over Vejle og for at komme dertil måtte man bestige højdedraget ad Jellingvej, som er blevet kaldt Danmarks eneste bjergvej, fordi den 2 km lange vejstræknings hældning varierer mellem 3 og 8% i stigning. Landsbyen lå på et plateau i landskabet, så der var god udsigt i alle  retninger. Mod syd og vest blev landsbyen omkranset af et større skovområde og mod nord og øst var landet mere åbent land. 

Som landsbyens smed var Frands Nielsen en uundværlig del af bøndernes hverdag. Smeden reparerede bøndernes plove og andet udstyr, lagde jernringe om vognhjulene, satte hestesko på hestene, og han kunne også hjælpe med at trække en dårlig tand ud. Ofte vidste smeden også meget om heste og hestesygdomme. Men det var hårdt arbejde at være smed. Arbejdet foregik ofte i en foroverbøjet stilling, som med tiden gav de fleste smede rygsmerter, og selvom man skulle tro, at der var varmt i smedjen, så var essen hævet over jorden, og man blev kold på benene. Derfor var mange aldrende smede så plagede af gigt i knæene, at de haltede.

Frands blev formentlig født i Uhre omkring år 1737, men landsbyens kirkebøger går ikke længere bagud end 1750, så derfor kan vi ikke sige det med sikkerhed. Det er imidlertid det mest sandsynlige, for dengang flyttede almindelige folk af bondestanden sig ikke ret langt omkring. Man skulle nemlig have herremandens tilladelse til at flytte, og det var som regel ikke så let, fordi herremanden ikke var interesseret i at miste “sine” bønder.

I 1787 var der folketælling i Danmark. Folketællingerne foregik enten ved, at den ansvarlige embedsmand gik fra hus til hus i sit område og noterede, hvem der boede i husstanden eller ved, at alle blev samlet sammen efter gudstjeneste om søndagen og derefter talt. Folketællingerne blev fra 1787 udført med faste mellemrum og giver derfor et øjebliksbillede af familiens sammensætning, som er en guldgrube af oplysninger for en slægtsforsker. 

Ved folketællingen i 1787 var Frands 50 år gammel og gift med den 3 år yngre Maren Zachariasdatter. 

Frands og Maren fik sammen mindst 8 børn. Det er ikke umuligt, at der var flere, for sognets kirkebog er temmelig rodet at læse sig igennem, så jeg kan have overset nogle. Af de børn, som vi kan dokumentere, hed den ældste søn Niels, og det er gennem ham, at familiens historie går videre. Men selvom de historiske kilder er sparsomme, så er der stadig lidt mere at fortælle om Frands, inden vi ser nærmere på hans ældste søn. 

I 1794 købte Frands købe sit hus fri af herremanden for 250 rigsdaler. En rigsdaler svarede dengang til ca 5 dages løn for en arbejdsmand, så 250 rigsdaler svarede til omtrent 3,5 års løn, men jeg har ikke kunnet gennemskue, hvad idéen var med købet, for han sælger samme dag huset til en bonde ved navn Jens Christensen. Måske var der tale om en måde at trække sig tilbage på, for der står i notat omkring købet af huset, at han køber det hus, som han hidtil havde haft i fæste. Men hvor boede de? Jeg har fundet landsbyens gamle smedje gennem fotos på Arkiv.dk, hvor det oplyses, at stuehuset til “Den Gamle Smedje” i Uhre, var bygget i 1777, altså sandsynligvis på det tidspunkt, hvor Frands var smed i byen. Senere fik matriklen adressen Petersmindevej 61, Vejle og selvom huset i dag er revet ned, så stod det stadig i 2010, da Google Streetview kørte forbi. Derfor kan man i skrivende stund stadig se et billede af huset – og på arkiv.dk, kan man ane det i baggrunden på et billede fra 1930’erne, hvor det endnu havde stråtag. Se billederne her.