Søren Hjøllund Sørensens aner
Rejs med til de små landsbyer udenfor 1700-tallets Vejle og følg denne slægtsgren af bønder og håndværkere.
Klik her for at vise Søren Hjøllund Sørensens stamtræ
Klik på billedet for at åbne det i større format.
Hvis du vil starte med at læse fortællingen fra de ældste tider og fremad, så skal du begynde med fortællingen om landsbysmeden, Frands Nielsen.
Hvis du hellere vil starte fra den seneste slægtning og læse bagud, skal du starte med Søren Hjøllund Sørensen.
Trekroner og teglværk: En landmandssøns omskiftelige liv
Søren Hjøllund Sørensen (1889 – 1964), husmandssønnen fra Blåhøj, der tjente på Trekroner under 1. verdenskrig, byggede sin egen gård og stiftede familie. Men livet havde andre planer, og Søren måtte gentagne gange begynde forfra.
En husmand på den jyske hede
Da faderen døde, blev teenageren Ole Sørensen (1863 – 1942) pludselig familiens forsørger. Han forlod senere heden for at gifte sig med en enke og blev husmand ved Pytmosen, hvor han levede resten af sit liv.
På den sandede jord ved Give
Faderløs som teenager blev Jens Peter Sørensen (1829 – 1878) medhjælper for sin storebror. Som 30-årig giftede han sig med enken Ane og etablerede sig som husmand på den karge hedejord ved Dørken.
Bryllup i en fart – og tolv børn efter
Søren Nielsen (1797 – 1848) stod ikke til at arve gården, men han endte alligevel som gårdmand med 12 børn. Og så betalte han en anden mand for at aftjene værnepligt på hans vegne.
Kvinden, der holdt gården sammen
Johanne Hansdatter (1761 – 1815) var bondekone på en fæstegård i Høgsholt nær Vejle. Her lykkedes det hende at forsørge og opfostre 7 børn og holde fæstegården i gang gennem 2 ægtemænds død.
858 rigsdaler og to piberør med sølvringe
Niels Frandsen, 1768-1799, var fæstebonde og selvom han kun blev 30 år, så nåede han at opleve stavnsbåndets ophævelse og fik derfor muligheden for at købe sin egen gård og blive selvejende. Ved hans død blev hans egendele detaljeret opgjort, så vi kan se, hvad han ejede.